Ungdomsskolen Eu  6

D. 17. september rykkede Ungdomsskolen ind på Espergærde bibliotek og gav smagsprøver på nogle af de ting der foregår i Cykelkælderen og på EU i sæsonen.

Se billederne herunder

Biblioteket i Espergærde har gennem det sidste års tid nytænkt og reflekteret over sin rolle som byens kulturelle samlingspunkt. Qua sin centrale placering i byen har det været oplagt, at indlede kulturelle aktiviteter med lokale samarbejdspartnere.

Og det er netop DET der har resulteret i, at den lokale Ungdomsskole lørdag d. 17. september rykkede ind på Biblioteket.

Ungdomsskolen gav eksempler på HVORDAN der undervises i et lille udpluk af de mange fag der udbydes i den kommende sæson. Nysgerrige der gæstede biblioteket kunne få et kig ind i selve Ungdomsskolens maskinrum, da en håndfuld undervisere og en lille flok elever viste hvad der foregår, når man går til musical, samspil, dans og solosang – ligesom der også blev afholdt en lille quiz af den type de unge kan opleve i løbet af sæsonen i Ungdomsskolens populære epicenter: Cykelkælderen.