Bannere Intro Www

Hurra! Vi får besøg af ALLE kommunens 7. klasser til intro

Nu er der intro for 7. klasserne

Om få uger starter ungdomsskolesæsonen, men hvis du går i 7. klasse, er du måske ikke helt sikker på, hvad Ungdomsskolen er for et sted.

Derfor har vi inviteret dig og din klasse på besøg på HU eller EU i de kommende uger. Besøget finder sted i skoletiden, og vi sørger for, at I bliver hentet på jeres skole og kørt tilbage igen, når arrangementet er forbi.

Hvis du går i skole i Espergærde, kommer du på besøg på EU enten den 5. eller 6. september, og går du i skole i Helsingør, Hornbæk, Hellebæk/Ålsgårde, Nygård eller Tikøb kommer du på besøg på HU den 12. september.

Besøget er allerede arrangeret med din lærer, så du skal ikke gøre andet end at glæde dig til at komme forbi og høre om nogle af de mange tilbud om aktiviteter, Ungdomsskolen har i løbet af sæsonen.

Husk, at det hele er gratis at gå til, og du kan altid tilmelde dig her på hjemmesiden under holdoversigten.

 

Hvis du er i tvivl om, hvad du gerne vil gå til, kan du komme forbi, når vi har

Live-tilmelding den 18., 19. og 20. september på EU og HU mellem kl. 18 og 21.

Her er der voksne, der kan hjælpe dig med at finde frem til lige det hold, du brænder for.

Du kan også se alle holdene her på hjemmesiden

Sammen er det sjovere!