skip to Main Content
Kunst I Projektopgaven 2018 – Se Billederne

Kunst sætter fantasien i gang – et forløb om kreativ fremstilling i projektopgaven

Under temaet forskelle udforskede vi, hvordan man kan femstille projektopgaven i lyd og billeder sammen med en række professionelle kunstnere.

Et samarbejde mellem børnekulturcentret, Billedskolen og Ungdomsskolen har skabt et tilbud til kommunens 8. klasser, så de kan få inspiration til at fremstille deres projektopgave mere kreativt

Kunst i Projektopgaven har fokus på kreativitet, samarbejde og kunstnerisk praksis. Gennem små opgaver og øvelser udvikles den enkelte elevs evne til at turde begå fejl og se verden fra skæve vinkler. Hovedformålet er at skabe projektforløb, hvor eleverne lærer at give klassiske fremlæggelser og opgaveformuleringer et innovativt indhold. Sideeffekterne er nye måder at løse en opgave på, større tro på egne evner og nye bud på, hvad kunst er og kan bruges til.

8. klasserne tilbragte en hel dag på Ungdomsskolen, hvor de deltog i to kreative workshops. Omkring 600 unge deltog fordelt på fire dage med 150 unge dagligt. Det er 8. år, Helsingør Kommune laver dette tilbud.

Se billederne

Back To Top