Nyhedsdagene16 06

Nyhedsdagene gav unge et indblik i livet på en medieredaktion.

60 elever fra Nordvestskolen skrev masser artikler om unge i Helsingør, da Ungdomsskolen sammen med Helsingør Dagblad og Nordvestskolen afholdt medieprojektet Nyhedsdagene den 9. og 10. november.

I to dage skulle de unge deltage i pressemøder og skrive historier til Helsingør Dagblads hjemmeside, og samtidig fik de unge et indblik i, hvordan medierne arbejder.

Blandt de personer, som de unge interviewede, var Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, og den professionelle fodboldspiller Christian Nørgaard, og i de mange artikler kunne man blandt andet læse om nye medier, sundhed, det amerikanske præsidentvalg, uddannelsesstøtte og fritidsjob.

Resultatet af de unges arbejde kan du læse her: www.helsingordagblad.dk/hd-nyhedsdagen/


Sammen bliver vi klogere

Nyhedsdagene er et samarbejdsprojekt mellem Skolepiloterne/Ungdomsskolen, Helsingør Dagblad og en skole i Helsingør Kommune.

Eleverne skal være journalister og mediefolk i forskellige redaktioner i 2 dage og arbejde med journalistik, artikler, pressemøder og medier, som bliver udgivet på Helsingør Dagblads website. Tanken er også, at de unge skal formidle nyheder på nye måder – fra unge til andre unge.