skip to Main Content
Vil Du Være Aftenunderviser I Ungdomsskolen?

Ungdomsskole søger aftenundervisere (få timer om ugen)

Ansøgningsfrist: 15. juni 2018

Helsingør Ungdomsskole søger undervisere, der brænder for sit fag og som vil bruge et par aftentimer om ugen på at formidle det til unge, der er nysgerrige i deres fritid.

Undervisningen kan foregå både i Espergærde og Helsingør.

Vi er åbne for alle forslag, men søger blandt andet specifikt til følgende hold:

  • E-sport, specielt LOL har interesse, men vi udbyder også CS:GO, Overwatch, Fortnite og FIFA. Vi har i forvejen undervisere, men har mulighed for at udvide tilbuddene.
  • Kor, solosang, sangteknik.
  • Teatersport og improvisation.
  • Balletskole.
  • Kokkeskolen – her er flere hold både i Helsingør og i Espergærde; Streetfood, Dagens ret, Det sunde køkken, Mad på bål eller et helt femte. Holdene begynder allerede kl 17.
  • Faglige fag inden for dansk, engelsk, matematik og fysik/ kemi.

Praktisk info

  • Målgruppe: Unge mellem 13 og 19 år, der frivilligt melder sig til hold. Mindst 12, max bestemmer du.
  • Periode: Holdene kører typisk en gang om ugen fra sidst i september til april med ferie i skolernes ferier.
  • Tid: Holdene varer 1-3 timer pr. gang, alt efter hvad der giver mening for det enkelte fag.
  • Løn: 334 kr. pr. undervisningstime (klokketime), hvilket også inkluderer forberedelse.

Vores forventninger til dig og din undervisning:

  • Du er dygtig til dit fag, kan formidle det og smitte andre med dit engagement.
  • Du er ikke kun underviser, men en nærværende voksen, der skal være noget andet for de unge, end forældre og lærere er.
  • Du skal bruge næsten lige meget tid på at facilitere fællesskab på holdet som at sørge for den enkeltes læring.
  • Du skal inddrage de unge på forskellige niveauer og ændre din plan efter de unges ønsker og behov.
  • I skal have det sjovt! Det er deres fritid og de kommer frivilligt. Men kun så længe, de hygger sig samtidigt med at de lærer noget.
  • Du skal løbende kommunikere med dine elever, andre undervisere og kontoret for at bidrage til sammenhængskraft og professionalitet i Ungdomsskolen.

Om os

  • Vi har årligt ca. 100 forskellige hold, der spænder over kategorier som kreativitet, bevægelse, teknologi, håndværk, sprog, sport, motor og meget mere.
  • I Helsingør har vi en café, som er det sociale samlingssted mandag til torsdag for elever og undervisere i pauserne og evt. før og efter holdene. I Espergærde har Hjertet åben i eftermiddagstimerne tirsdag og torsdag.
  • Vi bestræber os på at både elever og undervisere skal føle sig som del af et større fællesskab, bl.a. gennem caféen og samarbejde på tværs af holdene.

”Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”

Sådan lyder formålsparagraffen i Ungdomsskoleloven.

Vil du være med til at opfylde denne via lige præcis det håndværk/fag, du selv brænder for, så hører vi gerne fra dig.

Send en kort ansøgning med tydelig angivelse af, hvilket emne du vil undervise i og gerne med en kort tekst henvendt til de unge om hvorfor de skulle vælge at tilmelde sig lige præcis dit hold.

Efterhånden som vi modtager ansøgninger, vil vi tage kontakt for at høre nærmere til jeres kvalifikationer og ideer.

Se endvidere vores hjemmeside.

Har du spørgsmål, kontakt afdelingsleder John Jørgensen på 25311142.

Søg stillingerne på kommunens hjemmeside her

Back To Top