Fritidspiloterne Netvaerk2

Netværksmøde #2

Onsdag d. 9. juni blev andet møde i Fritidsnetværket afholdt på Helsingør Ungdomsskole

Her mødtes nogle af kommunens ildsjæle herunder fritids -og ungdomsklubber, væresteder, lokale idrætsforeninger og andre ungetilbud  og satte fokus på unges fritidsliv.

Til mødet var der spændende oplæg fra Maria Bruselius-Jensen fra Center for Ungdomsforskning.
Hun fortalte om unges prioriteringer, når de orienterer sig mod sociale fællesskaber.

Du kan hente præsentationen her: Oplæg fællesskaber Helsingør – Fritidsliv (2)

Til mødet fik deltagerne også netværket med hinanden og nye ideer til samarbejde opstod

Nogle af ideerne, som kom på banen, var en fritidsmesse for unge i kommunen, pilotforløb for unge – et samarbejde mellem værestederne og idrætsforeningerne, en ide om at skabe nye interessefællesskaber for unge på baggrund af vidensdeling, projekter med karate til små grupper (pigerne, drengene, de vilde, de stille, de udsatte osv.).

Der inviteres til tredje møde i fritidsnetværket på den anden side af sommerferien.

Med venlig hilsen

Laura Louise Laugesen