Unge forfattere udfordrer Hamlet

Helsingør er meget mere end Shakespeares udødelige fortælling, mener unge, som står bag bog-antologien Hamløs, der udkommer på Kulturnatten.

Ni unge forfattere har sat sig for at vise, at Helsingør-litteratur handler om meget mere end fortællingen om Hamlet, og på Kulturnatten, den 29. september, udkommer deres tekster i antologien Hamløs. Bogen er en blanding af digte og prosatekster, der er resultatet af en lang skriveproces, som begyndte med en forfatterkonkurrence i starten af 2017.

Idéen til antologien stod den 20-årige Harald Toksværd for. Han ville vise, at Helsingørs unge har masser af stærke fortællinger, der kan sætte et nutidigt aftryk på byens litterære miljø.

– Vi holder provinsbyen i live ved at holde dens ungdom engageret i bylivet, og når vi bryster os af at være kulturby, skal vi også gøre plads til de mange former for kultur, så det ikke bare handler om Hamlet, siger Harald Toksværd.

Han fik Ungdomsskolens JA-kontor og Helsingør Kommunes Biblioteker med på idéen, så der kunne skaffes støttemidler til udgivelsen, og gennem flere måneder har de unge, der blev udvalgt i forfatterkonkurrencen, arbejdet med deres tekster, deltaget i oplæsningsaftener og workshops samt bidraget til den kreative proces.

Nu er bogen klar til udgivelse, og en af dem, der glæder sig til at få den i hånden, er den 21-årige Jamina Stjernholm.

– Jeg har længe drømt om at få udgivet noget, og jeg havde i flere år ledt efter en mulighed, så jeg tog chancen, siger Jamina Stjernholm, der samtidig har været glad for at blive en del af det fællesskab, som de unge forfattere har dannet undervejs i forløbet.

Og det stopper ikke med udgivelsen af Hamløs, for i forlængelse af projektet har Helsingør Kommunes Biblioteker og JA-kontoret etableret det litterære unge-netværk Wordspace, der netop skal give unge med skrivefeber et fælles forum, hvor de kan forme ideer og udveksle skrive-erfaringer.

Udgivelsen af Hamløs-antologien markeres ved to receptioner på Kulturnatten, den 29. september. Det sker fra kl. 18-19 på Espergærde Bibliotek samt kl. 20-21 på Biblioteket Kulturværftet, hvor de unge blandt andet vil læse op fra nogle af deres tekster.

De første 25, der møder op til receptionerne på både Espergærde og Kulturværftets bibliotek, får desuden et gratis eksemplar af antologien.

Du kan læse mere og komme med i skrivefællesskabet Wordspace på projektets Facebook-side.

 

Kontakt:

Gry Jensen, Ja-kontoret / Ungdomsskolen: Mail stj08@helsingor.dk / Telefon 25 31 11 33
Vicki Kleist Lewis, Helsingør Kommunes Biblioteker: Mail vkl65@helsbib.dk / Telefon 49 28 36 21
Harald Toksværd: Mail harald2200n@gmail.com / Telefon 25 60 75 28

Køb dit eksemplar af Hamløs

Pris: 50 kr.

Bogen kan hentes på Ungdomsskolen
Forsendelsesomkostninger kommer oveni, hvis du vil have bogen tilsendt.


Bestil bogen ved at skrive til  Gry Jensen, Ja-kontoret / Ungdomsskolen
Mail stj08@helsingor.dk
Telefon 25 31 11 33

Forsiden på Hamløs-antologien, der udkommer på Kulturnatten.

Harald Toksværd ville vise, at Helsingør er andet end Hamlet, når det gælder litterære fortællinger. Hans idé satte gang i Hamløs-projektet.

De unge har deltaget i bl.a. workshops med forfatteren Kasper Colling Nielsen i den flere måneder lange proces. 

Harald Toksværd

HAMLØS opstod, som de fleste gode ting i verden, på en bar.

En kaffebar, ja, men sådan nogle gælder også. I hvert fald kom HAMLØS til verden dér, egentlig bare som en strøtanke, der kom som følge af et forsøg på at ignorere ulmende eksamensstress, men som siden har vokset sig ud over sin rolle som overspringshandling og er blevet noget langt mere spændende, end jeg nogensinde kunne have gjort det til alene. Ikke bare en fysisk bog, men et symbol for Helsingør, en mulighed for en gruppe litterært interesserede unge (inklusiv mig selv) og et bevis på, at byen kan andet og mere, end hvad man ser ved første øjekast.

Jeg er både til- og fraflytter i Helsingør. Faktisk har jeg brugt det meste af mit liv i København, men alle de vigtige år er foregået ved nordkysten. Her har jeg haft mit første kys, min første druktur, mit første elendige punkband og mine første (og voldsomme) sammenstød med gymnasiets fraværssystem. Her er jeg gået fra møgirriterende teenage-idiot med hanekam og en dårlig attitude til en lidt ældre version af førnævnte med meget længere hår. Og som så mange andre, der er drevet fra de fædrende marker, tager jeg mig selv i at holde mere og mere af byen, jo længere tid jeg ikke bor her.

Helsingør er ikke en provinsby som de fleste, men faktisk en by med en vis international vidde, en grænseby imellem Danmark og vores tætteste nabo, en historisk by og en mulighedernes by. Vigtigst af alt er den en lille lorteby – men den er vores lille lorteby. Sådan har jeg altid haft det, og i det synspunkt har Hamlet sådan set ikke spillet den store rolle.

Hamlet har givet os mulighed for at sætte Helsingør på verdenskortet, og der er intet ondt blod imellem mig selv og den titulære prins, men det har altid efterladt mig med en dårlig smag i munden, at vi skal basere vores kulturelle identitet på et teaterstykke, der er blevet skrevet i England af en mand, der aldrig har været her. At vi skal være beboere i Hamlets By, som om de virkelige indbyggere alle bor til leje på galningeprinsens gunst.

Det er også her, HAMLØS opstår. Som et forsøg på at bevise, at byens ungdom ikke bygger deres kulturarv på Hamlets fundament, men på det, de selv har sat sammen ud fra egne erfaringer og oplevelser og de virkelige historier, der har levet i byen, så længe den har eksisteret. At det, der kommer til at bære byen i fremtiden og redde den fra provinsbyernes evindelige uddøen, ikke er en 400 år gammel teaterkarakter, men en ungdom, der kan og vil, og en by, der er villig til at lade dem udfolde sig. Og det synes jeg, vi har bevist.

Med hjælp fra Helsingør Kommune, Ungdomsskolen, JA-kontoret, bibliotekerne og byens borgere har vi skabt et værk, der ikke har et litterært fokus som sådan – der var aldrig krav om, hvordan teksterne skulle være formet, hvad de skulle handle om, om det skulle være poesi, prosa eller revolutionære manifester – men står i stedet med et kaotisk værk, der fungerer som en malerpalette over byens brogede ungdom, og den enorme spændvidde vi kan nå, hvis vi er villige til at arbejde sammen og gøre plads til udtryk af alle slags. HAMLØS skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden, den skal åbnes tilfældigt så man kan smage på dem, der har levet i byen og dem, der vil fortælle historier herfra langt ude i fremtiden, om det bliver i København, i Versailles eller i en koloni på Månen.

Kulturarven er noget, der formes og skabes med hver generation, og her har vi sammen forsøgt at bidrage med en brik mere til puslespillet, i form af noget håndfast og indbundet, der kan stå på en bogreol eller ligge på sofabordet og minde os om, hvad en provinsby med en smule udiagnosticeret storhedsvanvid kan skabe ud af ingenting.

Så derfor vil jeg gerne bruge lidt spalteplads på at takke de mennesker, der har gjort bogen, du her har i hånden, til virkelighed. Tusind tak til tak til Kultur og turismeudvalget i Helsingør Kommune for at tro på visionen om en ung, helsingoransk antologi, også selvom den måske ikke helt stemmer overens med de gængse idéer om, hvem byen tilhører. Tak til Helsingørs Biblioteker og Ja-kontoret for at stå klar med de ressourcer, både administrative og kreative, som det kræver at skabe en bog fra bunden uden meget andet end en fiks idé og et bredt tandsmil. Tak til Gry Jensen for et enormt engagement og vid, der kan holde mine fødder på jorden og gøre halvformede idéer og strøtanker til virkelighed. Tak til Vicki Kleist Lewis for at gribe fat om projektet med alle kræfter og give os luft under vingerne. Tak til Mads Birch for at have modbevist samtlige myter om den glubske redaktør, der ikke har forfatteren for øjet. Og vigtigst af alt, tusind tak til de otte unge forfattere, der har været villige til at spilde lidt hjerteblod på siderne bag denne.

Tilbage er der ikke meget andet at sige, end at HAMLØS forhåbentlig vil leve videre, som Helsingør gør det, hos indbyggeren, fraflytteren, turisten, og hvem end der ellers må støde på byen og bogen fra nær og fjern.

Helsingør er ikke Hamlets by.

Den er din.

Gør med den, hvad du vil.

Iselin Levy Thomsen

Jeg kan ikke lade være

Jeg bor i og går i skole i Kvistgård, som er en lille by udenfor Helsingør. Jeg skriver fordi, at jeg har lyst til at fortælle historier. Alt kan inspirere mig til at fortælle historier, men det er især menneskerne rundt omkring mig, der inspirerer. Jeg prøver at gøre mine tekster så ærlige og troværdige som muligt.


stjernernes over dig

Natascha Arenze Ulrich

Hugget i sten

At skrive er en nødvendighed. Tanker cirkulerer nemlig min krop i så høj fart, at hvis jeg ikke på en eller anden måde kanaliserer dem, så vil jeg selvantænde. Og hvis jeg ikke lægger kølende omslag af ord på de brandsår, omverdenens glohede indtryk brænder ind i min hud, så får jeg ar på hver en millimeter af det hvide lærred, der er min hud.

Alle dage, uden den salte luft i brisen, er ulykkelige dage. Lige meget hvor jeg ender, vil jeg vende næsen mod nord, mod mit barndomshjem og mod Helsingør. For hvem kan modstå solopgangen, der slikker de gamle, skæve bygningers facader, eller livet på Stengade, når først varmen tager til? Ikke jeg. Det er hugget i sten.

Instagram: @natascha_ulrich · Facebook: Natascha Arenze Ulrich


overfarten

Kristian Nicolai Bundgaard

Kontraster, historier, liv

Jeg flyttede til Helsingør i 2014 og boede der i relativt kort tid, men fandt hurtigt et hjem og en tryghed i byen. Byen er så fyldt med kontraster, historier og liv, at man nærmest ikke kan undgå at blive en lille smule forelsket i den. Jeg har spillet teater, været på byture og vandret byen tynd, og jeg føler mig heldig over at have en plads i mit hjerte reserveret til Helsingør.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvorfor jeg skriver. Jeg har altid elsket at læse, men har aldrig haft en drøm om at blive forfatter. Jeg er ikke totalt litteraturnørdet og er ikke betingelsesløst vild med at læse digtsamlinger. Jeg har til gengæld altid haft et behov for at udtrykke mig, og med skriveriet har jeg fundet en form for platform, jeg kan arbejde ærligt ud fra.


fremtid

 

revolution

Christian Mechlenburg

Jeg kan og vil

Jeg har boet i Helsingør hele mit liv, og byen har givet mig mange gode oplevelser og venner. Litteratur har altid betydet meget for mig, derfor var det helt naturligt at begynde at skrive. Der er ikke en dybere grund – Jeg skriver, fordi jeg kan og vil.

Jamina Stjernholm

Dybde, sansning, tanker

Jeg hedder Jamina og bor i Snekkersten, men jeg har altid følt, at jeg hører til i Helsingør, og det siger jo ikke så lidt. Helsingør er en by, som jeg altid tænker på, lige meget hvor jeg rejser hen. Hver gang jeg søger mod forskellige steder, er der altid denne karakteristiske længsel efter de fantastiske brogede gader, havnen og Kronborg strand, og udsigten til Helsingborg. Samtidig elsker jeg at skabe historier, og det har jeg gjort, siden jeg var barn.

Udover den skriftlige fortællestil har jeg gennem tiden lært, hvordan den mundtlige historiefortælling også kan give liv til historier. Vi har som mennesker altid fået fortalt historier, og det er ikke tilfældigt, at litteratur stadig er så populær. Historier er en måde, hvorpå vi kan forstå verden og relatere til den. Det er dybde, sansning og tanker. At læse og høre historier kræver så ofte den fulde opmærksomhed, hvilket gør det så nærværende.

Jeg skriver ofte drama og realisme, men jeg kan også godt lide et lille touch af det surrealistiske samt humor og mystik. Jeg lægger stor vægt på dialogerne mellem mine karakterer, fordi kommunikation siger utrolig meget om vores adfærd som mennesker. Generelt er det fantasien, der bestemmer og tanken om, at der er plads til at skabe en helt anden verden med opdigtede personer, synes jeg er det sjoveste og mest lærerige. Derfor er jeg forfatter.


kvindesensibel melankoli

Frida Sofie Sigurth

Min måde at få luft på

Helsingør og jeg har et love/hate-relationship. Jeg har boet i byen de sidste 16 år, hvilket har været skønt, men nu drømmer jeg om at flytte væk fra byen. Jeg savner at savne den. Jeg skriver, fordi det er min måde at få luft på. Det er sjældent, jeg regner med, at andre skal læse mine tekster, så jeg tillader mig altid at være så ærlig som muligt. Jo mere oprigtighed, jeg får proppet ind i en tekst, des mindre intetsigende bliver den.

Mette Buchardt Posselt

Kontraster, historier, liv

Jeg flyttede til Helsingør for snart fire år siden, og jeg er blevet forelsket i havnebyen. At bo tæt på vandet giver mig en frihedsfølelse, og der er noget magisk over at kigge ud over bølgerne på sundet og vide, at den samme vandmasse rører kysten ved Antarktis. Ord er som små både, der bærer meninger, stemninger og følelser. Sammen sejler de på papiret, side om side, som smukke flåder, der vil ses og høres. Ord er smukke, både hver for sig og sammen, og jeg maler flåder med dem, fordi jeg ikke kan lade være.


liljehvid tjære

 

tundra

 

tusind blomster

Asger Juhl

Menneskets største bedrift

Jeg læser filosofi på KU og bor nu i København. Fra 2012 til 2015 var jeg elev på Helsingør Gymnasium, hvor jeg fik en klassisk sproglig studentereksamen. I de år udviklede jeg smag for filosofi og litteratur. Jeg skriver, fordi det skrevne sprog er menneskets største bedrift, og litteraturen en tradition, jeg ydmygt ønsker at skrive mig ind i.

Udgivelsen af HAMLØS på Kulturnatten d. 29/9 2017