HOLD  /  ESPERGÆRDE-HOLD 
ESPERGÆRDE-HOLD
 
hold_mad
Bagesjov
Sidder du helt klar foran skærmen, hver gang Timm Vladimir præsenterer en ny omgang af Den Store Bagedyst? Har du din egen surdej i køleskabet? Kan du bare virkelig godt lide brød og kage. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med forskellige teknikker og få mere styr på alle bagetricksene, så er Bagesjov holdet for dig. Hver uge finder vi på sjove projekter og opskrifter, vi skal prøve. Vi bager alt fra foccaciaboller til kanelsnegle.
hold_dance_kombination
Dance kombination
Vil du have det sjovt, og kan du lide at danse, så er Dance Kombination det rette dansehold for dig. Vi skal have en dansefest i hver timer, da det er formålet med holdet. Dance kombination er et hold, hvor der undervises i forskellige stilarter fx. hip hop, LA.style, Contempoary, Foundation steps osv. Det bliver en danseoplevelse, vi skal have det sjovt, grine, danse og så får vi et fantastisk sammenhold. Alle er velkommen.
hold_skoleogsprog
Engelsk sprog
Elsker du det engelske sprog, og vil du blive bedre til at tale det? Holdet sigter mod at forbedre både dit skrevne og talte engelsk, og samtidigt udvide din horisont på britisk og amerikansk kultur. Vi går på opdagelse i moderne engelsk musik, litteratur og politik, og vi arbejder på vores samtale. I slutningen af sæsonen tager vi alle sammen på en tur til et sted vi aftaler nærmere. Undervisningen vil foregå både på dansk og engelsk.
hold_tech
First LEGO League turnering
Vi forbereder os på at deltage i konkurrencen First LEGO League i Espergærde i november. Konkurrencen handler om programmering af LEGO-robotter og i fremstilling af en projektopgave. Årets opgave offentliggøres i september og der er kun 8 uger til opgaveløsningen, så der bliver fart på.
hold_sportaction_fitness
Fitness/ Styrketræning
Vil du gerne i bedre fysisk form. Have store overarme og vaskebræt, eller vil du bare gerne hygge dig sammen med nogle andre unge mennesker, mens I styrketræner så er dette holdet. Træning er godt for både den fysiske og mentale sundhed. Uanset om du sidder foran computeren 5 timer om dagen eller er på eliteholdet i roning, vil det være sundt for dig at have en stærk krop.
hold_skoleogsprog2
Forfatterholdet
Holdet er for alle, der kan lide at skrive. Drømmer du om at blive forfatter, journalist, sangskriver eller bedre til dansk? Forfatter og journalist Stine Josefine Dige hjælper dig med at finde din egen stemme og stil og viser eksempler på godt sprog.
hold_sceneogmusik2
Guitar - Espergærde
Vil du gerne kunne spille ved bålet? Har du aldrig haft en guitar i hånden, eller har du allerede hård hud på fingrene af strengene? Så er guitar lige holdet for dig. Til guitar får du soloundervisning, der passer til dit niveau, du lærer akkorder, skalaer og meget mere, vi spiller både på el- og akustisk guitar.
hold_tech2
Kemishow - ild, røg og eksplosioner
Er du vild med ild, røg og eksplosioner? Kemishow på Ungdomsskolen består af en uafbrudt række af demonstrationsforsøg, næsten udelukkende i form af overraskende anvendelser af hverdagskemikalier. Der er ild, røg, farveskift og en (kontrolleret) eksplosion eller tre. Det grundlæggende mål med showet er at skabe interesse for naturvidenskab, og vise, at der er masser af kemi og naturvidenskab i dagligdagen. Showets niveau lægges efter deltagerne.
hold_skoleogsprog5
Kinesisk sprog og kultur
Kinesisk er det sprog i verden, der bliver talt af flest mennesker, og nu kan du blive en af dem. For her på holdet lærer du at tale og læse simpel kinesisk, så du kan begå dig, hvis du en dag rejser til Kina.
hold_designogmedie3
Kreativt værksted
Her kan du lave dine egne spændende og unikke smykker, du kan tegne på din t-shirt eller lave enkle stencils på din t-shirt el stofpose, du kan brodere med garn eller perler på din trøje....kun fantasien sætter grænser!
hold_tech3
LEGO Mindstorm
Er du vild med robotter og programmering? Så kom og byg med på vores helt nye EV3 Mindstorm sæt og oplev de nyeste teknikker inden for programmering. Hvad med en robot, som kan hente en cola, rydde op eller sortere slikket, så du altid får dine favoritter? Hvad med en robot, der kan udforske en planet? Vi bygger robotter med LEGO Mindstorm og lærer grundprincipperne bag. Du får gode kammerater med samme interesse og måske tager du det videre? Kun fantasien sætter grænser!
hold_skoleogsprog8
Matematik Værksted - onsdag
Synes du brøker, geometri og ligninger er en jungle at finde rundt i? Eller vil du bare gerne blive bedre til matematik. Så kom og få hjælp i matematikværkstedet. Du kan få hjælp til medbragte hjemmeopgaver: både til forståelsen og præsentationen.
bodymind_2
Negle, hudpleje og make up - november/ december
Du får en introduktion til forskellige makeup- og hudplejeprodukter Du arbejder med og bruger forskellige produkter på dig selv. På kurset bliver du lukket ind i skønhedens fantastiske univers af farver, glimmer og lækre mineralprodukter.
hold_mad3
NOMA 3.0 - kokkeskole
Kan du lide at lave mad og er du bare helt almindelig madglad? Så kom og vær med på dette hold. På denne kokkeskole vil du, ud over at komme til hygge max, komme til at lære at spise med årstiderne, lære om vegetarisme, økologi og friland samt hvordan mad- og vandspild kan undgås. Vi skal også selv dyrke en masse spire og også lave retter med dansk kød, men vi vender det på hovedet, så kødet kun bliver tilbehøret.
hold_designogmedie4
Papercutting Workshop
På Workshoppen i efteråret kommer du til at arbejde seriøst og målrettet med Papercutting som kunstform. Du skal til at starte med lærer dit vigtigste værktøj at kende, nemlig kniven. Vi gennemgår sikkerhed og laver en del øvelser. Når du er klar til det, får du lov at arbejde med Vicki´s egne designs og skabeloner som du også for lov at tage med dig. Til sidst slutter du af med at tegne dit eget værk, som du skal skære ud, og montere i en ramme.
hold_sportaction15
Parkour
Har du lyst til at lære at hoppe, rulle og svinge dig gennem byen? Parkour kan beskrives som måden at finde den hurtigste og mest elegante vej fra A til B. Dette gøres med hop, rul, wall runs, drops, vaults m.m. Parkour indeholder elementer fra mange sportsgrene, blandt andet løb, klatring og gymnastik. Der er ingen faste regler for, hvordan bevægelserne udføres, det handler om at være kreativ og finde sin egen vej.
hold_GOGREEN5
Plante Lab - retrash
Fra grønsagsaffald til skønne farver på stof. Avocado-sten og skaller giver rosa. Gule løgskaller og gurkemeje farver stoffet gyldent. Sorte bønner bliver til blågrå og rødkål til lilla. På holdet afprøver vi forskellige måder at få grøntsagernes farver over på stof; vi indfarver stof, måske forberedt med en enkelt vikleteknik, så der opstår mønstre, leger med dip-dye og får grøntsagerne til at give aftryk af deres form og farve ved hjælp metalvand og damp.
hold_sceneogmusik4
PROducer
Går du med en masse musik idéer? Er du sangskriver eller DJ? Kunne du tænkte dig at lære, hvordan man producerer musik digitalt? Hvad end du er helt nybegynder eller erfaren, så kan Producer-holdet helt sikkert tilbyde dig noget nyt og spændende. Du kommer med dine idéer, og sammen skaber vi dem, mens du lærer at navigere i musikprogrammer, VST-instrumenter, indspilninger, programmeringer og mix.
hold_sceneogmusik5
Samspil - Espergærde
Kan du spille et eller flere instrumenter, og har du lyst til at spille sammen med andre, der deler din musikalske interesse? Så er samspils-holdet for dig. Det er ikke et krav, at du har spillet i band før, eller at du er en haj på dit instrument. Du skal bare have lyst til at blive en del af fællesskabet. Du bliver undervist på dit instrument og i de forskellige virkemidler, man bruger for at kunne levere en fed koncert og komme ud over scenekanten. Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?
hold_sceneogmusik7
Sangskrivning og Co-writing
Vil du blive bedre til at skrive sange sammen med andre? Lige meget om du har skrevet dine egne sange før, eller er helt nybegynder, så giver dette hold dig konkrete værktøjer til at blive en endnu bedre sangskriver og dygtig samarbejdspartner. Du lærer forskellige teknikker og tilgangsvinkler til tekstskrivning, komposition og arrangement. Du får hjælp til at finde din egen kerne, og du får øvelse i at skrive sammen med andre.
hold_sportaction16
Selvforsvar / Thaiboksning tirsdag kl. 19.30
Vil du gerne lære at forsvare dig selv og samtidig komme i god form, så er dette holdet for dig. Selvforsvar - Thaiboksning handler om at udvikle din kondition, styrke, smidighed, motorik, koncentrationsevne, selvdisciplin og selvtillid. På holdet får du undervisning i effektivt selvforsvar. Du lærer at forsvare dig selv og andre med grundteknikker fra verdens bedste kampsport-discipliner med hovedvægt på thaiboksning. Og du kommer i fantastisk god fysisk og mental form.
hold_sceneogmusik6
Solosang og sangteknik - Espergærde
Skal du til audition? Vil du lære at synge? Eller er du øvet sanger, der ønsker at blive endnu bedre? Så meld dig til solosang og sangteknik på Ungdomsskolen. I undervisningen tager vi udgangspunkt i dine behov og din egen musiksmag. Du kan få forbedret din sangteknik, dit udtryk og din performance. Vi arbejder med din krop og dit åndedræt, så du kan få de bedste betingelser for at udtrykke dig med stemmen. Vi arbejder også med at få dig ud over scenekanten og mindske nervøsitet, sceneskræk etc.
hold_skoleogsprog11
Spansk sprog og kultur
Hola! Spansk er et sprog, der tales mange steder i verden. Vil du gerne lære at tale spansk, så er Ungdomsskolens spanskhold noget for dig. Vi skal både lære om sproget og om den spanske kultur. På holdet vil du blive introduceret for det spanske sprog helt fra begyndelsen, så alle kan være med. Du får indblik i den spanske ungdomskultur og livet i det spanske samfund.
hold_dance5
Step and Stomp
Du lærer de basis teknikker i TAP – stepdans, mens vi leger med rytmer og bevægelser inspireret både af de klassiske Gene Kelly moves og Stomp. Med kroppen som udgangspunkt kommer vi til at udvikle et fantastisk lydbillede og koreografi. Senere i forløbet kommer vi også til at spille med redskaber som fx kost, spande mm., og sammen med dine medstuderende, bliver I et helt forrygende lydorkester.
hold_mad5
Streetfood og vild madlavning
På Street-food får du masser af muligheder for at lave alle dine livretter, og du kommer til at lave det helt fra bunden med de sundeste mest klimavenlige råvarer - og vil du gerne eksperimentere med nye, sjove råvarer, så er Vild Madlavning holdet for dig. Her laver vi mad som er oppe i tiden. Vi bruger sæsonens råvarer og tilbereder dem med blandt andet røg og ild. Vi anretter retterne pænt og spiser maden sammen - og måske inviterer vi gæster.
hold_designogmedie7
Tekstildesign
Har du lyst til at lære at sy dit eget tøj, redesigne genbrugstøj og lege med tekstiltryk? Har du en designer gemt i maven og er du vild med at lege med mønstre, stof og udtryk - så er holdet Tekstildesign noget for dig! Vi skal bla. designe tøj fra skitse til færdigt produkt, forvandle genbrugstøj til nye, seje styles og sy vores egen bumbag. Vi skal lege med materialer, farver, tidens tendenser og symaskiner.
bodymind_3
Yoga Espergærde
Yoga giver bedre fysik, kropsfornemmelse, mental og følelsesmæssig styrke, stabilitet og smidighed. I yogaundervisningen arbejder vi med at få fysisk styrke, opnå større stabilitet og smidighed via de mange asanas-yogastillinger. Vi øver teknikker for større fokus og koncentration ved at udfordre vores balance og koordination.
hold_dance6
Zumba - onsdage
Har du lyst til at bruge din krop, forbedre din kondition og samtidig have det sjovt og lære nye trin? Zumba er en ny og sjov dansetræning for alle, så kom og vær med. Zumba indeholder rytmer fra salsa, samba, merengue, reggaeton og andre sydamerikanske dansegenrer, der vil få dig i rigtigt godt humør. I undervisningen bruger vi også hip hop-rytmer. Grundtrinene er enkle, til gengæld er tempoet højt, og du bruger hele kroppen i alle bevægelser.


Senest opdateret 04.09.2019 12:02 af CVH