skip to Main Content

EUD10 – Bliv klar til en erhvervsuddannelse

Mangler du karaktererne til at starte på en erhvervsuddannelse? Eller er du nysgerrig efter at finde ud af, om en erhvervsuddannelse er noget for dig? Så brug et år på EUD10 på 10. Klasseskolen, hvor vi hjælper dig til at blive uddannelsesparat.

EUD10 er et erhvervsrettet klasseforløb for dig, der gerne vil begynde på en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik. Men hvis du er i tvivl, kan du også bruge året på at finde ud af, om det er noget for dig at tage en erhvervsuddannelse.

Først og fremmest giver vi dig mulighed for at blive uddannelsesparat i et forløb på 10. Klasseskolen, hvor vi arbejder tæt sammen med Erhvervsskolen Nordsjælland.

Du undervises i dansk, engelsk og matematik, og der er især fokus på dansk og matematik for at give dig mulighed for at leve op til karakterkravet.

En del af skoleåret kommer du i brobygning, så du lærer de forskellige erhvervsuddannelser at kende.

Du får desuden mulighed for at vælge valgfag, der blander teori og praksis, sammen med den øvrige 10. Klasseskole. Det er her og på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør, at det meste af undervisningen kommer til at foregå, og du bliver en del af et inspirerende og motiverende ungdomsmiljø.


Vil du høre mere om EUD10, kan du kontakte daglig pædagogisk leder Susanne Sejer
Telefon: 49 28 10 21
Mail: ssl37@helsingor.dk

AKTUELT

Kære kommende elev

Velkommen til 10. klasseskolen Velkommen til et skoleår, der lægger op til både faglige, personlige og sociale udfordringer. Vi glæder os til at have dig…

Læs mere

Du kan stadig nå det

Vil du gå på 10. klasseskolen næste skoleår? - Du kan stadig nå det Ring få en snak med Susanne, som kan svare på alle…

Læs mere

Gallafest 2018

D. 20. april løb den årlige gallafest på 10. Klasseskolen af stablen Hollywoodglamour og Oscar-frenzy på den røde løber- en masse smukke unge mennesker festede og…

Læs mere

10. klasseskolen 2018-19

Kære vejledere Vi vil gerne give jer en lille orientering om 10. klasseskolen for skoleåret 2018-19 og hvilke tanker, vi har gjort os. I ved…

Læs mere
Back To Top