GÃ¥ til sideindhold
HOLD  /  ESPERGÆRDE-HOLD 

HOLD I ESPERGÆRDE

CAFÈEN I ESPERGÆRDE

Ligger på Tibberupsskolen,

Idrætsvej 19

3060 Espergærde 

 

Caféen i Espergærde er åben

mandag og tirsdag kl. 15 - 18 (I ungdomsskolesæsonen)

 

Caféens telefon i åbningstiden: 24986645

 

Kig efter den røde dot. #sammenerdetsjovere

 


 

Design - Espergærde
Elsker du at være kreativ sammen med andre unge? Har du interesse for at sy og designe? Så er dette holdet for dig! På Designholdet sætter vi sammen rammen for vores mål for sæsonen. Derudover lærer du om mønsterkonstruktion, upcycling, syteknikker, og hvad design grundlæggende er. Så har du lyst til at lære at sy og konstruere mønstre, eller vil du gerne blive bedre til det? Så er dette holdet for dig, her er plads til alle, uanset om du er nybegynder eller har erfaring inden for design og syning.
Guitar Mandag - Espergærde
Holdet for dig, der gerne vil kunne spille guitar ved bålet eller tage dit spil endnu videre. Det er lige meget, om du aldrig har haft en guitar i hånden, eller om du allerede har hård hud på fingrene af strengene. Du kan også få undervisning i ukulele eller bas på dette hold.
Kokkeskole - Espergærde
Lær, hvordan du hurtigt og let laver et superlækkert måltid mad med så lille en belastning for klimaet som muligt. På holdet lærer du at sætte smage sammen og afbalancere dine retter, så de ikke bare smager godt, men også giver dig energi og oven i købet ser godt ud, når du serverer maden. Sidst men ikke mindst, så bliver det sjovt. For det er nemlig sjovt at lave god mad.
Lego Byg & Hyg - Espergærde
Kunne du godt tænke dig at bygge med Lego sammen med andre, der også er lige så passionerede og nørdede omkring det som dig? Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at lave noget flot i Lego, eller måske vil du gerne træne dine Lego skills til en dag at være med i LEGO MASTERS? Så er Lego byg & hyg noget for dig.
Matematik - Espergærde
Dette hold er for dig, som har brug for ekstra træning og som synes, at matematik er lidt svært. På dette hold må du stille alle de spørgsmål, der falder dig ind. Måske er du holdt op med at tro på, at du nogensinde får lært matematik. Sådan behøver det ikke at være. Vi har ikke travlt, og du må gerne stille det samme spørgsmål mange gange.
Rytmisk Klaver - Espergærde
Få en sjov begynderstrategi til at spille klaver med det samme ved at lære at spille dine yndlingssange ved hjælp af nemme akkorder og melodier. Du behøver ikke bruge uendelige timer på at øve på kedelige skalaer og teknik, klassisk musikteori eller blive tvunget til at spille kedelige barnesange, som du ikke har interesse i at spille.
Smykke- og Keramikværksted - Espergærde
Design dine egne personlige smykker. Find din egen stil og lær, hvordan du også kan producere smykker i keramik og porcelæn. Vi kan også lave smykkeskåle og stativer i keramik. Vi arbejder fra skitser til det færdige produkt. Du kan arbejde helt traditionelt men også eksperimentere med nye former, udtryk og materialer.
Trommer Begynder - Espergærde
Begynder hold for dig der gerne vil lære at spille på trommer. Vi lærer at spille de numre, som netop du har lyst til, og du får samtidig al den gode teknik, som gør, at du selv kan lære at spille nye numre.
Øvelokaler - Espergærde
mangler du eller bandet et øvelokale, så frygt ej! Ungdomsskolen stiller gratis øvelokaler til rådighed for unge i vores kommune, med alt nødvendigt lydudstyr og instrumenter. Der bliver mulighed for at prøve sit materiale af foran et publikum, enten på en af Ungdomsskolens scener eller ved at deltage i et eller flere af de musikevents, som Ungdomsskolen er en del af.


Senest opdateret 22.08.2023 12:00 af CVH