Gå til sideindhold
 
 

A-klasserne-KUP

ALTERNATIV-KLASSERNE/KUP – Kommende Uddannelsesparate

A-klasserne/KUP er Ungdomsskolens specialundervisningstilbud.

 

Her laver vi håndholdte undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unge, dennes profil og læringssituation. De unge, der kommer til A-klasserne/KUP har ofte en rygsæk fuld af oplevelser af fiasko; de har mistet troen på sig selv og på systemet. Det er vores opgave i samarbejde med den enkelte at hjælpe dem til at se, at de også kan (og må) være succeser.

 

Alt hvad vi laver, tager udgangspunkt i den unge.

Derfor laver vi individuelt tilrettelagte forløb, der udover afklaring, udarbejdelse af elevplan i tæt samarbejde med den unge, forældrene og andre samarbejdspartere, og faglig udvikling kan inkludere brobygning til ungdomsuddannelser, praktik, ophold på væresteder, timer i den almene folkeskole, etc.

 

Kodeordet for vores arbejde er relationer og tid.

Relationen mellem den enkelte ung og den enkelte lærer er essentiel for, at vores arbejde kan lykkes, ligesom det er vigtigt, at tingene tager den tid, de tager, og at alt foregår i et tempo, der passer til den enkelte ung. I A-klasserne/KUP har vi fleksibelt timetal, ligesom der ikke er en normering for, hvor lang tid et forløb hos os varer.

 

Alle elever har mulighed for at afslutte med folkeskolens prøver på 9. eller 10. klasses niveau.

 

Hos A-klasserne/KUP er vi stolte af en høj succesrat. 80-85% af de unge, der er elever på A-klasserne/KUP, kommer videre i systemet – oftest i gang med en ungdomsuddannelse.

 


 

KONTAKT A-KLASSERNE / KUP

Alle henvendelser omkring Alternativklasserne og KUP (Kommende uddannelsesparate) rettes til

 

Ian Iisager
Mail: iii37@helsingor.dk
Tlf: 2551 2541

 


 



Senest opdateret 29.06.2018 11:26 af CVH