Gå til sideindhold
 
 

Vi søger lærere, der vil udvikle sig sammen

Hvis du tror på teamwork, synes co-teaching er spændende og gerne vil udvikle dig sammen med fagligt engagerede kolleger, så skal du smide en ansøgning til os på Ungdomsskolen i Helsingør.

Vi søger lærere, der kan undervise og føre til prøve i DANSK, MATEMATIK og ENGELSK. På grund af stigende elevtal leder vi efter nye lærere til de fire afdelinger i vores skole om dagen:

  • 10. klasse
  • Modtageklasse for ny ankommende unge, der skal lære at tale dansk
  • Specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Special- og behandlingsskole for elever i 7.-10. klasse

Fælles for afdelingerne er, at vi har fokus på eleven og på dig og dine fantastiske ideer til spændende undervisning.

Hvis det her er vigtigt for dig, er vi et godt match:

Du lander et sted, hvor vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø. Fordi vi tror på, at glade medarbejdere giver glade elever.

Du får en stor flok af kolleger, som hjælper hinanden på tværs af afdelinger, og hvor alle har det godt med hinanden.

Du bliver en del af fagteams, hvor uddannelse og faglig udvikling for læreren prioriteres højt.

Dine drømme og ønsker bringes i spil i den projektbaserede undervisning.

Sådan fejrede vi eleverne i år

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Klasseværelset under træerne

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Lidt om os

Vi er Danmarks største ungdomsskole, målt på elever fra 7.-10. klasse, der går i skole om dagen.

 

Her kan du få et kig ind i velkomstfolderen til vores nye elever.

 

Vi er en del af et kæmpe ungemiljø med fritidsaktiviteter, forløb for folkeskoleelever, store musikevents, JA-Kontor og meget mere.

Derfor har vi fantastiske faciliteter, og du får adgang til alle typer af faglokaler, værksteder, minibusser og biler, outdoor læringsmiljøer m.m. til at lave den mest motiverende undervisning for de unge.

Se nogle af vores rammer her

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Hvorfor har du valgt 10. klasse?

Vi bruger kræfter på at skabe lækre rammer, og derfor har vi store og velindrettede undervisningslokaler med plads og lys, hvor der er tænkt over, hvordan her ser ud. Vi bor lidt uden for byen med skoven, stranden og fodboldlandsholdets træningsbane inden for rækkevidde.

 

Ring gerne til daglig pædagogisk leder Mette Hultgren på 25311139 og hør nærmere og aftale evt. et besøg efter 1.august.

Tjek Ungdomsskolens hjemmeside ud HER

 

Søg jobbet HER

Ansøgnings frist: 21.august

Ansættelse: Hurtigst muligt eller 1. oktober 2022

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.



Senest opdateret 28.06.2022 10:53 af MB