Gå til sideindhold
HOLD  /  SNAK MED OS 

Snak med os

 

Mangler du nogen at snakke med?

 

Er det svært at komme ud af sengen?

Laver du for lidt i løbet af dagen?

Er du tit ked af det?

 

Start med en snak - vi har tid til at lytte til dig. 

Ring til os – du skal ikke være alene.

 

 

 


 

Snak med Ungdomsskolen

Skriv til Sandra (tlf. 4186 8004) fra Caféen eller Gry (tlf. 2531 1133) fra JA-Kontoret, hvis du har brug for en at snakke med.

 

I kan skrive sammen, snakke sammen eller mødes og gå en tur sammen. Sandra kan også få dig med i nogle af Ungdomsskolens aktiviteter, og Gry kan hjælpe dig ind i et af JA-Kontorets kreative ungefællesskaber.

 


 

 

Snak med SSP

 

I SSP hjælper vi dig med at løse problemer og konflikter. Vi motiverer dig til at skabe muligheder og forandringer i dit liv. Og vi har et stort netværk, der kan hjælpe dig videre.

 

Du kan enten ringe eller skrive direkte til en af vores rådgivere, eller du kan skrive til os i Helsingør chatten

Cyberhus.dk/helsingor

 

Når du chatter med en rådgiver, er du er selvfølgelig anonym.

 

Chatten er åben

mandag 17-20

tirsdag 14-16

onsdag 12-14

torsdag 17-20

fredag 10-12.

 

Her finder du vores telefonnumre og link til den anonyme chat:

https://ssp.helsingor.dk/velkommen/til-unge

https://cyberhus.dk/helsingoer

 


 

Snak med Headspace

 

Hos Headspace Helsingør kan du tale anonymt, gratis og uforpligtende med ungerådgivere om lige dét, der går og fylder.

 

Det kan være familieproblemer, manglende motivation i skolen, ensomhed eller noget helt fjerde – det er helt op til dig at bestemme, hvad det er, som vi snakker om – ingen problemer er for store eller små.

 

Hos Headspace har ungerådgiverne tavshedspligt, så det, der bliver talt om, kommer ikke ud fra husets fire vægge, og der er ingen, der får at vide, at du har været hos os.

 

Du kan ringe til Headspace man-tors. kl. 9-18 på tlf. 53 73 30 10

Eller du kan sende en SMS på 1403. Du skal bare huske at starte din besked med "hs helsingør".

 

Du kan også komme forbi man-tors kl. 12-16 på Lundegade 17b, hvor ungerådgiverne vil tage imod dig og fortælle mere om, hvad du kan brug Headspace til.

 

Anja og Rolf er nogle af de ungerådgivere, som du kan møde i headspace Helsingør.

 

Her kan du læse mere om Headspace:

www.headspace.dk/helsingoer/ 


 

Snak med Ungeværftet

 

I Ungeværftet tilbyder vi gratis forebyggende rådgivnings- og behandlingstilbud til unge og forældre, der bor i Helsingør Kommune.

 

Hos os får du et trygt og respektfuldt rum, hvor vi sammen kan være nysgerrige på det, der fylder og opleves svært. Vores udgangspunkt er, at du er eksperten i dit liv – i samarbejde vil vi søge at skabe en god grobund til et meningsfuldt liv; fuld af nye indsigter, mere balance og bedre handlemuligheder. Det handler om at du får vendt det svære, før det vokser.

 

Kontakt os på telefonnummer: 41 86 93 00 eller via mail:  ungevaerftet@helsingor.dk

Din mail må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

 

 

Læs mere her:

https://helsingor.dk/borger/radgivning-og-stotte/ungevaerftet-hjaelp-til-unge-og-foraeldre/ 

 

 


 

Snak med Helsingung

 

Helsingung er et kommunalt tilbud for unge med rusmiddelproblematikker, men vi taler også meget gerne om alt muligt andet end rusmidler.

 

Vi kan tilbyde anonyme samtaler i vores hyggelige hus, og telefonsamtaler.

Vores telefonnummer er: 25 31 35 93.

 

Derudover kan du skrive til vores anonyme SMS-rådgivning på tlf.: 22 49 68 19

 

https://helsingung.nu 

 


 

 

Snak med Ungeenheden / uu-vejlederne

 

Du kan som ung i alderen 12-29 år henvende dig til Ungeenheden i Helsingør Kommune og få hjælp i alle spørgsmål omkring uddannelse og beskæftigelse.

 

Du kan finde din uu-vejleder på hjemmesiden, eller du kan kontakte Ungeenheden ved at ringe på telefon 49281040. Eller ved at skrive til os via e-mail på kui@helsingor.dk

 

Her finder du Ungeenheden / UU-vejlederne

www.helsingor.dk/borger/skole-og-uddannelse/uddannelsesvejledning/

 


 

 

Snak med Tuba

 

TUBA er en forening, som tilbyder terapi og rådgivning til børn og unge med forældre med alkohol- og/eller rusmiddelproblemer.  

 

Kontaktoplysninger:

TUBA Helsingør

Lundegade 17 A

3000 Helsingør

tlf. nr. 30 85 81 85

mail: helsingor@tuba.dk

 

Skriv eller ring til vores afdeling og bestil en tid til en snak, som vi kalder en forsamtale.

 

På www.tuba.dk  finder du chat, brevkasse, drop-on-møder og sms rådgivning.

 

TUBA er åben under nedlukningen med videosamtaler, chat, online Drop-in møder og 

SMS rådgivning på tlf. 50181800

Se åbningstider www.tuba.dk 

 


 

 

LÆR AT TACKLE angst og depression – kursus for unge

 

Et gruppebaseret kursus for dig, der er mellem 15 og 25 år og oplever tegn på angst og/eller depression.

 

Kurset ledes af to instruktører, der selv har personlige erfaringer med angst og depression.

 

Du bliver bedre til at hjælpe dig selv og få gjort de ting, du gerne vil.

Du får mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der har det ligesom dig.

 

Det fysiske kursus er foreløbigt sat på pause pga. corona.

 

Kontakt kursuskoordinator Frederikke Storm (25 31 35 48) for en snak om muligheder for fx et online Lær at tackle kursus.

 


 

 



Senest opdateret 23.05.2022 13:07 af MB