
Dit år i 10.
|
Bagefter vil du synes, at dét år gik helt vildt hurtigt
Men der er en masse ting, du skal nå at opleve, mens du går i 10. klasse.
Her har du et overblik over skoleårets højdepunkter, og du kan også se, hvordan et typisk ugeskema kunne se ud.
|
VIGTIGT AT VIDE
Et år i 10.
FØRSTE SKOLEDAG
august 2021
Vi ruller den røde løber ud, når du skal møde dine nye skolekammerater og lærere for første gang.
BOOT CAMP
14 dage i august
I stedet for almindelig undervisning prøver du forskellige læringsstationer for at finde ud af, hvordan du lærer bedst.
KLASSERNE FORMES
Slut august
Du får mulighed for at finde ud af, hvem du deler interesser med, og vi ser også på, hvem du samarbejder godt med. Klasserne bliver dannet 14 dage inde i skoleåret.
MORGENSAMLING
Hver mandag
Vi starter ugen om mandagen i fællessalen, hvor både lærere og elever laver indslag. Det er en vigtig del af skolens sociale liv, at vi møder hinanden her.
KARRIERELÆRINGSCAFÉ
Workshops
Du er selv med til at forme indholdet og sætte ord på, hvilke værdier der er vigtige for et godt lærings- og ungdomsmiljø.
F-DAGE
Fælles Fredage Før Ferie
Fredag før efterårs-, jule-, vinter- og påskeferien dropper vi den normale undervisning og laver i stedet fælles aktiviteter for alle klasserne.
FÆLLESRÅDET
elev-events
Fællesrådet består af repræsentanter fra alle klasser. De er med til at planlægge events og har indflydelse på nye tiltag.
UNGDOMSLIV / FAMILIELIV / STUDIELIV / ARBEJDSLIV
Undervisningen i løbet af året er bygget op omkring de fire temaer. Både tematimer og obligatoriske fag er struktureret omkring de fire temaer.
BROBYGNING
fra 1 - 6 uger
I vil som klasse deltage i særligt planlagte karrierelæringsforløb på ungdomsuddannelserne. Derudover kan I vælge flere uger.
TERMINSPRØVER
December
Inden juleferien skal I op til terminsprøver. Her får du testet dit faglige niveau halvvejs gennem skoleåret.
OSO
Februar
Lige før vinterferien skal du lave den store opgave – Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Her skal du præsentere en uddannelse, du synes er spændende at fordybe dig i.
STUDIETUR
Forår 2022
Det er et af skoleårets højdepunkter, når alle 10. klasserne tager på en hel uges studietur. Her er der plads til at være sammen om nye oplevelser.
PRØVER
Maj/juni
Du afslutter skoleåret med mundtlige og skriftlige prøver.
DIMISSION
Skolen trækker i festtøjet, når du sammen med dine klassekammerater bliver fejret ved den store dimissionsfest, inden I kan holde en velfortjent sommerferie.
Og så er det sommerferie…
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og evt. komme på besøg - find kontaktinfo under KONTAKT OS.
Hvis du vil vide mere om det faglige i 10. klasse, så klik på UNDERVISNING, og i EFTER 10. kan du læse om, hvordan du i løbet af året kan undersøge, hvad de næste skridt i dit uddannelsesliv skal være.
I FÆLLESSKAB fortæller vi om, hvordan du bliver en del af det store ungemiljø, der er i 10. klasse, og du kan få en fornemmelse af en alsidig hverdag på skolen under SKOLEN og DIT ÅR I 10.
Du kan også gå ind på vores Facebook-side og følge med i, hvad vi laver i øjeblikket.
Senest opdateret 25.11.2020 09:23 af