Gå til sideindhold
10.  /  10. klasse  /  Fællesskabet 

Fællesskabet

 

Hos os er fællesskabet det vigtigste fra den dag, du starter på skolen. Her er plads til alle typer, og du lærer lynhurtigt dine nye klassekammerater at kende på boot camp og i timerne, hvor du har undervisning med andre unge med de samme interesser som dig.

 


 

”Det sociale liv er godt, for alle hænger ud på tværs af klasserne og laver en masse ting sammen. Der er altid muligheder for at sætte noget i gang, og der er aldrig nogen, der bare står alene i baggrunden. Vi laver altid noget, hvor der er plads til, at alle kan være med. Det er en virkelig fed tid.”

 

Benjamin, Lukas og Mikkel, 10. klasse.

 


 

Morgensamling

 

Vi samles hver fredag morgen i Fællessalen. Vi synger altid en sang eller to, og I er selv med til at vælge, hvad vi skal synge. Det er også her, I får praktiske beskeder, og så er der indslag og underholdning. Nogle gange laver vi et skørt fysikeksperiment, og andre gange er det jer, der har fundet på noget sjovt.

 

”Jeg kan huske, at jeg syntes, at morgensamlingerne var lidt kedelige, men nu savner jeg dem og ville ønske, at jeg bare havde sunget mere med, når vi sang fællessang.” (Amélie, tidligere elev i 10. klasse)

 

 

Fælles Fredag Før Ferien

 

Den sidste dag før alle skoleferier laver vi en anderledes skoledag med fokus på fællesskabet.

 

 

Ungdomsskolen

 

Vi er en del af et stort ungemiljø, hvor du kan klatre, danse, designe, bage, synge, spille musik, game og mange andre ting sammen med unge, der har samme interesse som dig. Så hvis du ikke har fået nok af dit valgfag, kan du få meget mere af det samme - lige inde ved siden af.

 

 

Bootcamp

 

Når skoleåret starter, laver vi en masse aktiviteter, så I kan lære hinanden at kende. Det gør, at du ikke kun kommer tættere på dine klassekammerater, men også får venner i de andre klasser. Du kommer også tæt på dine lærere, for vi synes, du er meget mere end bare en elev. Vi vil gerne møde dig som hele den person, du er, og derfor vil vi også gerne have det sjovt og hygge sammen med dig.

 

 

Studietur

 

Alle 10. klasserne er afsted en uge i foråret på en tur, hvor der også er masser af plads til at være sammen.

 

 

 


 

 

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og evt. komme på besøg - find kontaktinfo under KONTAKT OS.

 

Hvis du vil vide mere om det faglige i 10. klasse, så klik på UNDERVISNING, og i EFTER 10. kan du læse om, hvordan du i løbet af året kan undersøge, hvad de næste skridt i dit uddannelsesliv skal være.

I FÆLLESSKAB fortæller vi om, hvordan du bliver en del af det store ungemiljø, der er i 10. klasse, og du kan få en fornemmelse af en alsidig hverdag på skolen under SKOLEN og DIT ÅR I 10.

 

Du kan også gå ind på vores Facebook-side og følge med i, hvad vi laver i øjeblikket.

 



Senest opdateret 23.11.2023 11:01 af MB