Gå til sideindhold
10.  /  10. klasse  /  Skolen 

Skolen

 

Vi gør rigtig meget for, at skoledagene ikke skal ligne hinanden hele tiden. Vi prøver at skabe nogle faciliteter, så din skoledag bliver inspirerende og frisk. Det kan vi bl.a., fordi vi er en del af Ungdomsskolen, og derfor kan vi bruge alle de fede faciliteter, der er i huset.

 


 

Hjertet

 

I midten af skolen har vi indrettet et stort åbent område med arbejdsstationer og hyggekroge, hvor I kan slå jer ned i pauser eller lave gruppearbejde. Vi kalder det Hjertet. Og der er masser af små steder, hvor man kan slappe af sammen eller hver for sig.

 

 

Fællessal

 

I vores store fællessal mødes vi til morgensamlinger, vi laver udstillinger af projekter, vi arbejder med, og meget mere.

 

 

Elev-køkken

 

Lav din egen kop kaffe i elev-køkkenet, som de tidligere elever har fået etableret gennem Fællesrådet. Du kan købe et termokrus på kontoret. Du kan også købe en snack i en af automaterne eller koge en portion nudler.  

 

 

Aktiv i pausen

 

Lån en bold på kontoret og spil basket eller fodbold med dine kammerater - prøv vores frisbee-golf bane. Du kan også træne i vores motionsrum, hvis du gerne vil bruge kroppen lidt i pauserne, og vi har rum, hvor du kan spille musik eller danse, når du vil.

 

 

Egen bus

 

Vi har vores egen store bus, så vi kan tage på ture og besøg uden at skulle vente på toget. Derfor er vi også tit ude af huset.

 

 

Studietur

 

Hvert år arrangerer vi en studietur, som alle i 10. klasse har mulighed for at tilmelde sig. På turen er der et fagligt indhold, men der er også tid til at være sammen og hygge.

 

 

Ungdomsskolen

 

Vi er en del af Ungdomsskolen og har derfor adgang til en masse fede faciliteter som fx makerspace, fotostudie, musikkælder, e-sports lokale, produktionskøkken, klatrevæg, skatehal og meget mere.

 

 

 


 

 

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og evt. komme på besøg - find kontaktinfo under KONTAKT OS.

 

Hvis du vil vide mere om det faglige i 10. klasse, så klik på UNDERVISNING, og i EFTER 10. kan du læse om, hvordan du i løbet af året kan undersøge, hvad de næste skridt i dit uddannelsesliv skal være.

I FÆLLESSKAB fortæller vi om, hvordan du bliver en del af det store ungemiljø, der er i 10. klasse, og du kan få en fornemmelse af en alsidig hverdag på skolen under SKOLEN og DIT ÅR I 10.

 

Du kan også gå ind på vores Facebook-side og følge med i, hvad vi laver i øjeblikket.

 



Senest opdateret 23.11.2023 11:02 af MB