Du får en sjov og praktisk introduktion til japansk sprog, hvor du lærer at sige helt basale ting som at præsentere dig selv, tælle og føre simple samtaler på japansk.
Vi arbejder på en legende måde med sproget, så du både taler, lytter og skriver japansk gennem sjove aktiviteter. Du lærer også japanske tegn gennem kalligrafi – og det er faktisk ret hyggeligt at prøve med pensel!
Vi dykker ned i japansk kultur, traditioner og hverdagsliv og prøver spændende aktiviteter som traditionelle spil og lege fra Japan. Vi ser også japanske tegnefilm og arbejder med manga, så du kan lære sproget gennem noget, du måske allerede synes er sjovt.
Vi laver origami, skriver tegn med pensel, laver quizzer og andre kreative aktiviteter. To gange i løbet af sæsonen laver vi japansk mad sammen, som vi selvfølgelig spiser bagefter.
Underviseren er Kenji, som er født og opvokset i Gifu i Japan.
Han har boet i Danmark i 8 år og har mere end 20 års erfaring med at undervise børn, unge og voksne i japansk – og i at dele sin passion for Japan.
Kenji elsker selv manga, japansk mad og traditioner og glæder sig til at give dig en sjov og anderledes oplevelse med Japan.
sige helt basale ting som at præsentere dig selv, tælle og føre simple
samtaler på japansk.
Senest opdateret 23.06.2026 11:36 af CVH

