Gå til sideindhold
10.  /  Dit år i 10. 

Dit år i 10.

 

Der er en masse ting, du skal nå at opleve, mens du går i 10. klasse.

 

Her har du et overblik over skoleårets højdepunkter, og du kan også se, hvordan et typisk ugeskema kunne se ud.

 

 

Et år i 10.

FØRSTE SKOLEDAG

august 2023

Vi ruller den røde løber ud, når du skal møde dine nye skolekammerater og lærere for første gang.

 

BOOTCAMP

Første uge af skoleåret

I stedet for almindelig undervisning er du med i en masse aktiviteter, hvor du lærer de andre at kende - både de unge i din egen og de andre klasser, men også lærerne.

 

MORGENSAMLING

Hver fredag

Vi runder ugen af om fredagen i fællessalen, hvor både lærere og elever laver indslag, og hvor vi altid synger sammen. Det er en vigtig del af skolens sociale liv, at vi møder hinanden her.

 

4xF-DAGE

Fælles Fredage Før Ferie

Fredag før efterårs-, jule-, vinter- og påskeferien dropper vi den normale undervisning og laver i stedet fælles aktiviteter for alle klasserne.

 

FÆLLESRÅDET

elev-events

Fællesrådet består af repræsentanter fra alle klasser. De er med til at planlægge events og er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen.

 

UNGDOMSLIV / FAMILIELIV / STUDIELIV / ARBEJDSLIV

Undervisningen i løbet af året er bygget op omkring de fire temaer. Både tematimer og obligatoriske fag er struktureret omkring de fire temaer.

 

KARRIERELÆRINGSUGER

2-3 uger i løbet af året

I vil som klasse deltage i særligt planlagte karrierelæringsforløb på ungdomsuddannelserne. Her prøver I, hvordan det er at gå på uddannelsen, så I kan blive klogere på, om det er den rigtige vej at gå.

 

NATURVIDENSKABSFESTIVAL

I løbet af efteråret holder vi en naturvidenskabsuge, hvor du får lov til at arbejde med fysik og biologi på en anderledes og sjov måde. Vi laver eksperimenter, bygger ting og viser vores resultater frem på en udstilling.

 

TERMINSPRØVER

Efterår og forår

Vi afholder terminsprøver to gange om året, så vi både arbejder med det faglige niveau og øver jer i at gå til prøve.

 

OSO

Februar

Lige før vinterferien skal du lave den store opgave – Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Her skal du præsentere en uddannelse, du synes er spændende at fordybe dig i.

 

STUDIETUR

Forår 2024

Det er et af skoleårets højdepunkter, når alle 10. klasserne tager på en hel uges studietur. Her er der plads til at være sammen om nye oplevelser.

 

PRØVER

Maj/juni

Du afslutter skoleåret med mundtlige og skriftlige prøver.

 

SOMMERAFSLUTNING

Skolen trækker i festtøjet, når du sammen med dine klassekammerater bliver fejret ved den store sommerafslutning, inden I kan holde en velfortjent sommerferie.

 

Og så er det sommerferie…

 

 

 


 

 

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og evt. komme på besøg - find kontaktinfo under KONTAKT OS.

 

Hvis du vil vide mere om det faglige i 10. klasse, så klik på UNDERVISNING, og i EFTER 10. kan du læse om, hvordan du i løbet af året kan undersøge, hvad de næste skridt i dit uddannelsesliv skal være.

I FÆLLESSKAB fortæller vi om, hvordan du bliver en del af det store ungemiljø, der er i 10. klasse, og du kan få en fornemmelse af en alsidig hverdag på skolen under SKOLEN og DIT ÅR I 10.

 

Du kan også gå ind på vores Facebook-side og følge med i, hvad vi laver i øjeblikket.