
3D Design & print - Helsingør
Tilmeld dig hvis du gerne vil gå på holdet! Lige nu leder vi efter en underviser og vender tilbage med dag og tid, når det er!
3D Design og Print er et kreativt fritidshold, hvor fantasien får frit løb! På dette forløb vil du lære at designe dine egne unikke karakterer og bringe dem til live gennem 3D modellering og print. Uanset om du drømmer om at skabe fantastiske væsner, eventyrlige helte eller skøre skabninger, vil dette kursus give dig værktøjerne og teknikkerne til at realisere dine ide!
Bag Kameraet - Helsingør
Vil du gerne lære nogle grundlæggende principper og teknikker indenfor fotografi og afprøve forskellige fotografiske genrer ude i virkeligheden? Vi kan f.eks tage ud og fotografere koncerter eller landskaber.
Filmværksted - Helsingør
Er du interesseret i at lære, hvordan man laver film både foran og bag kameraet, er det her din mulighed!
Vi lærer, hvordan man håndtere og bruger kameraer, optager lyd, sætter lys og spiller skuespil på film. Derudover bruger vi tid på at forstå vigtigheden af samarbejde og fællesskab, når man laver film.
Om det er til kortfilm, musikvideoer eller Instagram-reels, kan holdet hjælpe dig til at lave endnu federe videoer og film!
Lys, Lyd & Sceneteknik - Helsingør
På dette hold lærer du at lave lyd og lys til Ungdomsskolens store events og fester. Du er med i hele processen, fra planlægning til opsætning og udførelse, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre.
Senest opdateret 19.06.2025 09:30 af CVH