For at starte med den korte version, så føler Z’eren sig presset. På tid og på samfundets eller egne forventninger.

”Jeg føler ikke, jeg når alt det, jeg gerne vil, og det rammer mig både mentalt, men faktisk også fysisk.” (Frederikke)

Tid og forventninger hænger sammen, for hvordan skal man nå at få de gode karakterer i skolen, så man kan komme ind på det rigtige studie (og hvordan finder man i det hele taget ud af, hvad dét er?). Hvordan skal man nå vennerne, fritidsjobbet, fitnesscenteret eller interesserne og stadig have tid til overs til at puste ud? På samme tid…

”Jeg kommer ofte hjem helt udmattet eller med en hovedpine, med intet overskud til at bruge min fritid på noget.” (Hojin)

Svaret kender de unge ikke. Men de kender stressen, udmattelsen og frustrationen.

”Jeg har selv på et tidspunkt kastet håndklædet i ringen, da det kom til den uoverskuelige mængde af lektier og arbejde, da døgnets 24 timer ikke kan bære både skole og fritid.” (Anna)

Skole og fritid: Den svære balance

Næsten hver tredje skriver debatindlæg om emner, der handler om det svære skoleliv. Om det, de mener er stive fraværsregler, en umulig balance mellem lange skoledage og et alsidigt ungeliv, eller om karakterer, eksamenspres og stressende studievalg.

”Nogle kalder det karakterer, men jeg og mine klassekammerater kalder det vores fremtid i tal, og vi er så mega trætte af det.” (Josefine)

”Vælg, vælg, vælg og vælg siger stemmen i mit hoved. Det er som en hyletone i mine ører og en stor byrde på mine skuldre. Det kommer slavisk og til sidst rammer det dig med et slag i hovedet: De mange beslutninger, der har stor betydning for din fremtid.” (Sofie)

Det forbandede fravær

Især et emne vender tilbage i mere end hvert tiende debatindlæg: Fraværsreglerne i gymnasiet, som ikke tager hensyn til, om man kommer fem minutter for sent, eller om man bliver væk fra hele lektionen.

”Mine venner, klassekammerater og jeg bliver stadig stemplet som “100% ikke tilstedeværende”, når vores bus bliver forsinket eller aflyst, når vores cykel punkterer, eller når andre menneskelige og almindelige forhindringer sker.” (Filippa)

I disse corona-tider bliver fraværsreglen også set som et samvittighedsvalg, for skal man hoste sig i skole eller blive hjemme?

”Klasseværelset er som en slagmark, virus og bakterier flyver til højre og venstre, hvis du bliver ramt, må du tage et valg - tage imod ulovligt fravær, eller vælge det selviske valg at tage i skole og smitte de andre.” (Nikolai)

Hvem er jeg?

Men livet som ung er andet end skole. Det handler også om at finde sin egen identitet, køn og krop – og føle sig godt tilpas i den.

”Konstant fortæller medierne os, hvordan vi burde se ud, hvilket tøj vi burde gå i, og hvilket mad vi burde indtage. Og hvis vi ikke opfylder disse krav, så er vi ikke gode nok.” (Vilde)

Godt hver fjerde har skrevet indlæg om ligestilling og kønsroller, kropsidealer, mental sundhed og sammenstødet på tværs af generationer.

”Jeg tager dagligt mig selv i at sammenligne mig med en eller flere kvinder, som er 160 høje, går i træningscenter fire gange om ugen og kun lever af kål, salat og økojuice og har en “stabil” økonomi. Jeg er altså en 175 cm høj teenager med elendig økonomi og elsker at se film.” (Selma)

”Jeg spiller selv fodbold i stor eliteklub. Jeg har selv oplevet forskelsbehandling i klubben. Som fx at de små 11-årige drenge træner på stadion, og vi bliver sendt ud på en hullet græsbane.” (Emma)

Utryghed i nattelivet

Læg dertil yderligere 10 procent, der har skrevet om festkulturen blandt unge - med et tydeligt præg af utryghed ved at færdes i nattelivet.

”Vi undgår at gå alene. Vi har oplevet mindst en af disse ting: at blive overfaldet, catcallet, taget på os uden tilladelse eller værst, voldtaget.” (Ayat)

”Jeg er på vej hjem, og det er helt mørkt. Jeg tager min telefon op af lommen og videre op mod mit øre. Jeg begynder at snakke, selvom jeg udmærket godt ved, at der ikke er nogen i den anden ende. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre for at føle mig bare en lille smule tryg.” (Ida)

Brug for hjælp

For nogle gør hverdagen så ondt, at det sætter spor i den mentale sundhed i en grad, hvor man får brug for professionel hjælp.

”Jeg oplever, at mange af mine venner går ned med stress, får angst eller depression. Jeg har også haft mine problemer. Vi føler, der er et enormt pres på os. Det er pludseligt mig, der har ansvaret for klimaet. Det er mig, der skal videre i livet. Det er mig, der skal blive til noget, og samtidigt skal jeg ikke spilde min ungdom.” (Teis)

Klima-skyld

Generation Z er også optaget af nationale og globale emner, først og fremmest miljø og klimaforandringer. Men det er ikke et altoverskyggende tema. 15 af de 187 debatindlæg handler om bæredygtighed – især mad og genbrugstøj – klimaspørgsmål eller dyrevelfærd.

”Håbløshed, dårlig samvittighed og konstante, næsten sygelige tvangstanker i forhold til om jeg gør nok for klimaet, er noget der fylder enormt meget i min hverdag. Selvom jeg gør mig umage, føler jeg stadig konstant, at jeg ikke gør nok.” (Emilie)

Læs dem her

Du kan læse en lang række af de unges debatindlæg på Helsingør Dagblads hjemmeside. I linket her er de samlet under temaet ”unge-debat”: BRØL I HELSINGØR DAGBLAD

Herunder kan du se de emner, som de unge har skrevet om i oversigtsform. Tallet angiver, hvor mange indlæg, der handler om emnet. I nogle tilfælde er beslægtede emner slået sammen for overskuelighedens skyld.

Debatemner i BRØL

Fraværsregler i gymnasiet                           23

Balancen mellem fritid/skole                      22

Ligestilling/kønsroller                                   22

Karakterer/eksamen/studievalg                 19

Bæredygtighed/klima/dyrevelfærd            15

Kropsidealer                                                   10

Stoffer/alkohol/festkultur                            10

Tryghed i nattelivet                                       10

Mental sundhed                                              9

Pengeforbrug/privatøkonomi                       9

Skolens hverdag/kantinen                             6

Generationskløften                                         5

Sociale medier/mobiltelefoner                     5

Fritidsjob                                                           5

Racisme                                                             4

Offentlig transport                                          3

Frivillighed/fritidsliv                                         3

Kriminalitet/straf                                             2

Boliger til unge                                                 1

Trafiksikkerhed                                                1

Stemmeret                                                        1

EU                                                                       1

Atomkraft                                                          1

Om BRØL

• Otte 1.G-klasser fra Helsingør Gymnasium deltog i debatprojektet, der er udviklet af Ungdomsskolen i Helsingør i samarbejde med Helsingør Dagblad.
• De unge deltog i en workshop, hvor de skulle skrive et debatindlæg, hvor de selv frit kunne vælge emnet – med udgangspunkt i deres egen hverdag, interesser, drømme og bekymringer.
• En række af debatindlæggene blev bragt i en særudgave af Helsingør Dagblad den 22. oktober, og endnu flere kan læses på avisens HJEMMESIDE. Søg på ”unge-debat” for at få oversigten.

Debatprojektet BRØL, hvor otte gymnasieklasser skriver debatindlæg med udgangspunkt i deres eget liv, fylder en hel udgave af Helsingør Dagblad.

22. oktober 2021

Unges meninger, om alt fra klimabekymring til fraværsregler i gymnasiet og tryghed i nattelivet, sætter et stort aftryk på den lokale debat i Helsingør.

Otte 1.G-klasser fra Helsingør Gymnasium har været en del af debatprojektet BRØL, der er udviklet i et samarbejde mellem Ungdomsskolen og Helsingør Dagblad. Her skal eleverne skrive et debatindlæg til avisen, og målet er bl.a. at motivere unge til at blande sig i den offentlige debat.

Fredag fik de unge så den helt store megafon, da størsteparten af siderne i avisen var sat af til en lang række af de unges debatindlæg.

- Det er vigtigt, at de unge lærer at have en mening, og at de kan komme ud med den nogle steder, hvor den måske bliver taget endnu mere alvorligt. Lige så vel som vi voksne mener, de unge skal lytte til os, så skal vi altså også lytte til dem. Derfor vil vi som lokalt dagblad gerne give pladsen, siger debat- og fællesskabsredaktør Julia Friis Jørgensen fra Helsingør Dagblad.

BRØL er ikke udviklet for bare at sætte en ung dagsorden op til efterårets kommunalvalg. Det handler generelt om at give de unge lyst til at blande sig i den offentlige samtale, og at få de unge til at tro på, at både deres egen og andres meninger er vigtige.

De unge har selv valgt det emne, de ville skrive et debatindlæg om – med udgangspunkt i deres egen hverdag og oplevelser med eller følelser omkring emnet.

Derfor afspejler de i alt 187 debatindlæg, som de unge har skrevet, en lang række emner, der viser et bredt ungeliv.

Det handler bl.a. om utrygheden ved at færdes alene i byen om aftenen. Om frustrationen over fraværsregler, der straffer en forsinket bus. Om kunsten at kombinere skolegang og lektier med tid til fritidsjob, interesser og venner. Om den kroniske skyldfølelse ved at prøve at tænke bæredygtigt, når klimaspøgelset skræmmer. Om glæden ved at være en del af den frivillige familie i det lokale foreningsliv. Og meget, meget mere.

Fenja Seebach Jensen, der går i 1.G på Helsingør Gymnasium, har skrevet et debatindlæg om den efter hendes opfattelse mangelfulde undervisning om kønsidentiteter i skolen.

- Den manglende undervisning gør, at der er mindre accept af trans-personer og ikke-binære identiteter, og det har store konsekvenser for dem, siger hun.

De unges holdninger kommer ikke kun til at glæde læserne af Helsingør Dagblad. På JA-Kontoret på Ungdomsskolen, der har stået for debatforløbet på gymnasiet, arbejder man løbende med unges egne idéer, holdninger og drømme.

Her oplever koordinator Gry Jensen, at BRØL-indlæggene er en guldgrube af viden til fremtidige projekter.

- BRØL giver et unikt indblik i, hvad der rører sig hos en 1.G-elev på Helsingør Gymnasium, og den viden vil vi meget gerne sætte i spil på JA-Kontoret. Vi kan se, at mange af emnerne stemmer overens med andre projekter, hvor unge har kunnet komme til orde, og det giver en god grobund for at arbejde videre med de emner på JA-Kontoret, siger hun.

JA-Kontoret står for en række projekter op til kommunalvalget, bl.a. på flere af ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune, der skal styrke unges demokratiske engagement.

En række af de mange debatindlæg kan læses i e-udgaven af Helsingør Dagblad den 22/10 eller på www.helsingordagblad.dk, hvis man søger på ”unge-debat”

Mød en række af de unge fra BRØL, der fortæller om deres debatindlæg. Anna skriver om at finde balance mellem skoledag og fritidsliv. Ayat tager musikken ud af ørene, når hun færdes alene ude om aftenen. Andreas er ikke sikker på, at der findes en folkepension til ham, når han bliver gammel. Og Emilie skriver om klima-skyldfølelser.