Gå til sideindhold
 
 

Vil du høre mere om et år i 10. Klasse?

Du kan stadig tilmelde dig 10. klasse - også efter 1. marts

 

I Ungdomsskolens 10.klasse bliver du del af et stort ungemiljø, hvor fællesskabet er det vigtigste. Her får du tid til at afprøve en lang række fag og aktiviteter, der kan åbne dine øjne for, hvad DU vil med dit videre uddannelsesforløb. Alt sammen i fællesskab med andre unge, der ligesom dig har brug for et ungdomsår til at blive klogere.  

 

Vi starter året med en bootcamp, hvor du afprøver forskellige måder at lære på, og hvor du møder de andre unge, der også er startet i 10. klasse. Først derefter sammensætter vi klasserne efter, hvem du arbejder godt sammen med, og hvad du interesserer dig for.

 

I undervisningen arbejder vi med tematid, hvor klasserne sætter fokus på emner og temaer om studieliv, ungdomsliv, arbejdsliv og familieliv. I tematiden kan du fx arbejde med idræt, kunst og design, programmere robotter eller lære mere om klima og bæredygtighed.

 

I løbet af skoleåret bliver du klogere på, hvem du er, og hvilken vej du vil gå. Vi tager udgangspunk i dig, og derfor arbejder vi sammen med dig om, hvordan du kan forvandle din nysgerrighed og usikkerhed om, hvilken vej du skal gå, til at blive mere afklaret.

 

Du får et år, hvor du modnes og får nye erfaringer gennem virksomhedsbesøg, brobygning på uddannelser, workshops, events og kulturelle oplevelser. Og på vores studietur til Manchester, får du sammen med dine kammerater mulighed for at gå i skole med engelske unge, og snuse til engelsk kultur, historie og samfundsforhold.

 

Ring og snak med os for at høre hvad du kan få ud af at gå i 10. klasse næste skoleår.

Hvis du vil vide mere om vores skole, er du altid velkommen til at ringe og evt. aftale et besøg. 

Du kan ringe direkte til daglig pædagogisk leder Mette Hultgren på 2531 1139 eller sende en mail til

mhu37@helsingor.dk. Du kan også booke et møde med os. Ring til Sabrina på kontoret på 4928 1020.

 


 

Et år i Ungdomsskolens 10. klasse er med til at modne og afklare.

 

Gennem fællesskaber, aktiviteter og oplevelser gør vi de unge klar til næste skridt i deres studie- og ungdomsliv. Vi tilbyder:

 

  • Undervisning rettet mod den enkelte. Eleverne får mulighed for at dykke ned og beskæftige sig med det, der interesserer dem og afsøge deres muligheder.
  • Et stort ungemiljø. Fællesskabet kommer altid først, og vi har gode rammer for, at de unge kan dyrke deres interesser sammen med deres venner.
  • Fede valgfag. Vi har tidligere haft valgfag som disse: idræt, innovation og design, E-sport, madkundskab, bæredygtighed, drama, film og yoga & mindfulness.
  • Studietur til Manchester. Et af højdepunkterne i 10. klasse er vores studietur, hvor eleverne skal gå i skole med engelske unge og smage på britisk kultur, historie og samfundsforhold.
  • Masser af oplevelser. Vi tager på ture og udflugter, hvor vi besøger virksomheder og uddannelser eller tager ud for at opleve Danmark.



 


Senest opdateret 01.04.2020 14:36 af CVH