
Podcastforløb for unge med ordblindhed
LYDSYN er et Podcastforløb skræddersyet til (og gerne med) unge med ordblindhed i folkeskolen.
I forløbet lærer de unge at tilrettelægge, optage og redigere deres egen podcast på ca. 15 minutters varighed. Formålet er at vise, at bare fordi dét med at skrive og læse ord er en udfordring - så kan man sagtens være virkelig god til det med at tale, lytte og bruge ord bag en mikrofon.
”Faktisk kan du være en helt formidabel radiovært - netop fordi du er en person med ordblindhed”.
Har man ordblindhed er man nemlig nødt til at finde sin egen måde at huske det, man vil sige eller spørge om, og derfor er der ret stor chance for, at man bliver en nærværende vært, der kigger sine gæster i øjnene og ikke sidder og læser op. Og det gør en podcast værd at lytte til.
Det gode ved podcastmediet er, at når man skal producere en podcast, har man mulighed for at tegne, eller skrive et manuskript, øve sig på hvad ma vil sige, inden man optager og redigerer det ud, der bliver noget vrøvl. Til sidst står man med en podcast, hvor det hele spiller, og ingen kan høre, om man har svært ved at læse eller skrive.
Fag og emner: fremlæggelser, opgave-produkt, alle fag
Deltagere: max. 12
Tidsforbrug: 3,5 time - tre formiddage (fordelt på to uger).
Deltagerne inddeles i hold på gerne 3-4 personer.
Medbring: computer, telefoner, høretelefoner
Vi arbejder i programmet soundation, som du kan finde på skoletube
Produkt: 15 minutters podcast.
Afslutning: Lyttebriograf
KONTAKT
Koordinator Charlotte Karrebæk
chk08@helsingor.dk eller 25311147
Lyt til podcasten Klimavenlig, der er lavet af elever fra Nordvestskolen.
KLIMAVENLIG
Senest opdateret 22.10.2024 13:59 af MB