Gå til sideindhold
 

Musikstarter - Helsingør

 

CAMP HELSINGØR 2024

Musikstarter Helsingør er en 5-dages intens musikcamp, hvor du bliver en del af det fedeste musikfællesskab i Helsingør. I får undervisning af dygtige musikere og I kommer til at spille en masse musik. Alle tilmeldte bliver sat sammen i teams, og i løbet af 5 dage kommer I til at skrive jeres helt egne sange, som I skal spille for hinanden til et brag af en afslutningskoncert i Musikhuset Elværket.

Camp’en bliver afholdt efterårsferien fra d. 13.-17. oktober på Ungdomsskolen. Her skal vi bo og spille musik i 5 dage. Vi sørger for en hyggelig, sjov og tryg ramme, så I alle kommer til at føle sig som en del af fællesskabet fra starten! Ud over den daglige undervisning holder vi ”åben scene” om aftenen, hvor I kan jamme med hinanden og vi får besøg af musikere, der deler ud af deres erfaringer med musikken. Endelig bliver der tid til en masse hygge med film, spil og varm kakao!

I år har vi desuden valgt at gøre campen mere international og har blandt andet inviteret unge fra Tyskland og Sverige med til campen.

 

Man kan både tilmelde sig camp’en individuelt eller sammen med sine bandkammerater, og herfra sammensætter vi holdene, så alle kommer i bands med fuld besætning.

 

Det koster 400 kr. at deltage og prisen er inklusiv alt mad og forplejning, samt 5 dages undervisning. Man kan deltage i camp’en fra man går i 7. klasse og indtil man er 18 år.

 

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte Bjarke Ravn Gudbjerg på bjgud@helsingor.dk, mo: 41868181

 

Du kan tilmelde dig campen på Ungdomsringens hjemmeside her:

https://musikstarter.dk/camp/camp-helsingoer/

 

Helsingør Ungdomsskole og underviserne glæder sig til at se dig til verdens fedeste musikcamp!

Musikstarter - Helsingør
LISTEN, LEARN, LIVE
Deltag i Musikstarter. Det er for øvede. Og ikke-øvede. Du møder kendte. Semikendte. Og folk på vej - som dig, der vil udforske de rum, musikken åbner. For dig. Og for jer – når I lever jer ind i den.
Info
#6.128
Søn. 10:00 - tor. 21:00
Startdato
13. oktober 2024
Slutdato
17. oktober 2024
Aldersgruppe
13-18 år
Maks. elever
20
Tilmelding fra
3. juni 2024
Tilmelding til
10. oktober 2024
Venteliste til
11. oktober 2024
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Henrik Irgens Jørgensen
Placering

Helsingør Kommunale Ungdomsskole
Har handikap venlig indgang Har elevator
Musikkælderen
placeholder placeholder
Rasmus Knudsens Vej 52
3000 Helsingør
Tilmeld dig eller via