Bakken17 01

US SHOW på BAKKEN d. 22. maj – se billederne

HELSINGØR UNGDOMSSKOLE er bedst kendt for sit kreative musikmiljø.

Især skolens årlige musical har både på elev og lærersiden været legeplads for folk der sidenhen har etableret sig i det professionelle musik og teaterliv. Og det var da også med Ungdomsskolen som fødselshjælper at musicalen ATLANTIS blev en realitet tilbage i 1993.

Men Ungdomsskolen er meget mere end det; Det er også solistsang, korsang og dans. Disse tre afdelinger er gået sammen om at lave en 45 minutter lang show-performance specielt til BAKKENs friluftsscene.

De optrædende er hverken professionelle eller kandidater til X-FACTOR. De er små uslebne diamanter. Nogen med et lille talent. Andre med et stort.

Fælles for dem er, at de er drevet af en kærlighed til sang, dans og musik.

Og det var DET de præsenterede for BAKKENS gæster mandag d. 22. maj kl. 18.00.

Der blev bl.a fortolket sange af så forskellige kunstnere som D.A.D og Bruno Mars – med tungen lige i munden og hjertet på det rette sted.

Sammen er det sjovere