skip to Main Content
Unge Afholder Fodboldturnering

Søndag d. 13 maj afholdte fem unge fra Vapnagaard i samarbejde med Ja-Kontoret og Fritidspiloterne fra Ungdomsskolen en fodboldturnering, som 30 unge, i alderen 13-17 år, deltog i

Ideen til fodboldturneringen dukkede op til et udviklingsmøde i Kulturhus Syd, hvor der skulle findes på ungeaktiviteter i lokalområdet. Der var mange gode ideer, men det blev fodboldturneringen, som de unge valgte.

”Vi vil gerne danne et fællesskab omkring fodbold og have en hyggelig søndag sammen, fortæller Abdul Mohammed, som var en af initiativtagerne til arrangementet.

Efter fodboldturneringen, som blev afholdt ved banerne ved Borupgårdsskolen, var der fællesspisning og præmieoverrækkelse i Kulturhus Syd. Der blev givet præmier til 1.,2.,3. pladsen samt til bedste målmand, bedste målscorer og en fairplay pris.

Back To Top